Har jeres kampagne gennemslagskraft, formidler reklamen de ønskede budskaber og kan reklamen optimeres så effekten øges?
Reklamen er virksomhedens ansigt udadtil, og kommunikationen har væsentlig betydning for, hvordan forbrugerne opfatter virksomheden og dens produkter. Derfor er det essentielt at undersøge, om reklamens intenderede budskaber opfattes klart og tydeligt af målgruppen, og om målgruppens interesse for køb af mærket øges.
I pretesten gennemføres en omfattende evaluering af centrale områder i opfattelsen af kommunikationen, og det identificeres via vores normbase om kommunikationen performer på de områder, som kan være kritiske for reklamens succes. Herefter gøres den opnåede indsigt operationel via PLS analyse således, at det bliver muligt at anvise, hvilke områder I vil have størst fordel af at forbedre i kommunikationen.
I posttesten foretages samme evaluering af kommunikationen som i pretesten. Derudover giver testen værdifuld indsigt i:
- Om reklamen er trængt ind i målgruppens bevidsthed
- Om reklamen har været i stand til at involvere målgruppen og skabe en tilfredsstillende emotionel respons
- Om målgruppen har afkodet de ønskede budskaber
- Om målgruppen har forbundet reklamen med det korrekte brand
- Om målgruppen har fået øget interesse i køb af brandet